Sejl og motorbådsklubben "GRØNSUND" SMG
Forsiden Bestyrelsen Arrangementer Billeder Kapsejlads Kalender Links
Referat generalforsamling 18.11.09
Ved generalforsamlingens åbning blev der afholdt et minuts stilhed i minde om afdøde kasserer Torben Steen Olsen.
Antal stemmeberettiget: 39
Valg af stemmetællere: Thyge og Poul
Valg af dirigent: Ketty
Beretning:
Formanden gennemgik bestyrelsens beretning.
I beretningen blev vinterens aktiviteter gennemgået: Interessant foredrag ved Kristen Sydtoft om sejltur til Panama og Colombo. Mislykket foredrag ved ”Zarsails” – som aldrig blev til noget pga. dårlig planlægning fra firmaet. God og meget tankevækkende tur med rundvisning og foredrag om ”koldkrigstiden” på Stevnsfortet og efterfølgende fælles frokost i lånt klubhus i Faxe Ladeplads.
Arbejdsdagene forår og efterår har fundet et fint leje og de planlagte ting er blevet udført, der har været arbejdskraft til stede i fornuftigt omfang.
Køkkenet i klubhuset er færdiggjort og velfungerende.
Henrik Cappelen ide om ”Rødvinssejlads” blev ført ud i livet og vil blive genoptaget i den nye sæson. Fortjener en større opbakning, så opfordring til medlemmerne om at møde op på de planlagte tirsdage.
Det er nogle hyggelige aftener, for både motor og sejlbåde.
Hyggedag afholdt , hvor Henning Kørvel gennemgik sikkerhedsudstyr i båden og afsluttende afprøvning af nødraketter, nødblus og bandslukning. En meget fin og tankevækkende gennemgang.
4.7.09 indkaldte bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling vedrørende bølgebryderprojekt ved den østlige indsejling til lystbådehavnen. På mødet fremkom der forslag om flytning af den nuværende indsejling til hul ved industrihavnen. Ved efterfølgende møde med Guldborgsund kommune ved Jørgen Hillike og havnefoged Henrik Andersen blev denne mulighed afvist. Kommunen var i øvrigt imødekommende vedrørende projektet. Ansøgning er indsendt til kommunen med bl.a. forslag om, at klubben overtager de udvendige pladser langs østmolen, til finansiering af projektet.
Svar pt. fra kommunen er, at de har modtaget vores ansøgning og den vil blive behandlet snarest. Pt. intet retursvar.
DHI (Dansk Hydraulisk Institut) inddraget i sagen og meddelte at det oprindelige forslag om bølgebryder ved brug af stålrør ikke havde den nødvendige effekt. Foreslog i stedet anlæg ved brug af flydebroer.
Priser på dette indhentet og samlede udgifter 780.000,- kr. Fiskernes Aktions Gruppe (FAG) fornyet ansøgt med oplysninger og priser i det nye projekt. Pt. tilbagesvar om, at man er positiv og afventer endelig godkendelse i ministeriet. 50 % vil blive betalt via FAG.
DHI har opgivet pris på 30.000,- kr. for endelig undersøgelse af projektet. Bestyrelsen anmoder om forsamlingens tilladelse til at bruge dette beløb under punktet: budget.
Bestyrelsen mener det er vigtigt at projektets virkningsgrad bliver undersøgt inden evt. iværksættelse.
Inden evt. opstart af projekt vil der blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, når alle aspekter er klargjort.
Der er igen ansøgt om opsætning af hjertestarter via Trygfonden.
Forslag fra bestyrelsen om udskiftning af rød/grøn pladsskilte til brugbare og tidssvarende skilte. Beløb ca. 15.000,- kr. og medtaget til evt. godkendelse under punktet: budget.
Afsluttende en opfordring til medlemmerne om, at huske at lukke for vandet under evt. bådvask, når man sæber ind. Tænk på miljøet!
Spørgsmål til beretning:
Henri Thrane om man ikke kunne få kommunen til at betale noget af projektet og om der ikke kunne genindføres betaling af bådplads ved indmelding på x antal kroner. Formanden svarede, at på mødet med kommunen blev det oplyst, at der ingen penge forefandtes til sådant i kommunen. Vedrørende pladsbetaling ved indmeldelse mente formanden, at det ville være svært an genindføre noget som var afskaffet.
Laila Piil forespurgte om evt. vedligeholdelsesudgifter til molen ville overgå til klubben, hvis vi overtog de udvendige pladser. Formanden svarede, at det ville blive afklaret med kommunen ved de evt. fremtidige forhandlinger om projektet.
Beretningen herefter godkendt med applaus.
Som noget nyt, fik ”ungdomsformanden” , John Borg, ordet vedrørende en gennemgang af opstart og status i den genoplivede ungdomsafdeling.
John orienterede om følgende:
Opstarten i august og gennemgang af lederne, John, Jakob og Annelise.
Om hans baggrund for, at kunne stå for en sådan afdeling qua tidligere erfaringer fra ungdomsafdeling i Holbæk sejlklub og Annelises erfaringer fra søspejder arbejde.
Hensigt: Aktivt samvær, sejlads, lidt kapsejlads og søspejder filosofi.
Brug af nuværende joller ved istandsættelse, og endelig istandsættelse i vinter som aktivitet. Aftale med Peter Bjørn Olsen - om husly og materialer.
Vinteraktivitet i øvrigt: Søndags svømning i Nr. Alslev, hvor alle klubbens medlemmer er velkomme og der er gratis entre.
Der arbejdes på at få udfærdiget en folder der kan deles ud i byen via detailhandlende.
Fiskernes Indkøbsforening har sat et sæt med redningsvest og tøj sammen til fordelagtig pris.
Følgebåd og motor klargøres i vinter og der efterlyses en ”bådfører” til at hjælpe på sejlaftener.
Der tænkes også på opstart af sejlerskole via 606.eren og Johns H-båd.
Der vil også blive oplyst via lokalpressen, når det er betids.
Opfordring til bestyrelsen om forslag til ændret generalforsamlingsdagorden med et punkt 9: Oprettelse af junior/ungdomsudvalg.
Opfordring til forsamlingen, om at melde sig til projektet som hjælpere eller andet.
Afsluttede med at takke bestyrelsen for opbakning til projektet.
Beretningen modtaget med applaus fra forsamlingen.
Regnskab: bilag udsendt ved indkaldelsen.
Kassereren gennemgik regnskabet.
Godkendt uden bemærkninger.
Kontingent og pladsleje:
Kassereren oplyste, at man foreslog de nuværende satser.
Godkendt uden bemærkninger.
Budget: bilag udsendt ved indkaldelse:
Kassereren gennemgik budgettet.
Godkendt uden bemærkninger.
Indkomne forslag: bilag udsendt ved indkaldelsen.
A: Forslag fra Børge Eiby vedrørende honorering af bestyrelsesarbejde ikke skulle finde sted.
B: Forslag fra bestyrelsen om honorering af bestyrelsesarbejde.
Forslagsstiller til forslag A ikke til stede.
Henrik Cappelen foreslog, at man stemte for forslag B først og hvis det blev vedtaget, ville forslag A bortfalde. Godkendt af forsamlingen. Og forslag A bortfaldt dermed.
Bemærkninger til forslag:
Henri Thrane/Jakob Nielsen, mente at sådant arbejde var en ære og at der ikke skulle være honorering af sådant.
Peter Wulff og Poul Rimer Hansen mente det modsatte og at det næsten var for lidt.
Martin Bruus Jensen opponerede mod ordlyden i bestyrelsens forslag, om at det var revisorerne der havde fremsat bemærkninger om problemstillingen vedrørende den tidligere kontingentfrihed for bestyrelsesmedlemmer. Taget til efterretning.
Mente i øvrigt at det var ”op i tiden” at man honorerede for bestyrelse og tillidshverv alle steder og støttede dermed forslaget fra bestyrelsen.
Valg af bestyrelsesmedlemmer:
På valg John Larsen, Bjarne Hansen, og Børge Jensen, alle villige til genvalg.
Alle genvalgt.
Nyvalg:
Forslag: Ole Hede og Finn Jørgensen.
Afstemning: Finn Jørgensen valgt med 23 stemmer. Ole Hede opnåede 16 stemmer.
Suppleant: Thyge Lørup
Valg af revisorer: Vibeke Piil og Lotte Olsen.
Valg af revisorsuppleant: Vibeke Piil.
Valgt til kapsejladsudvalg: John, Bjarne og Henrik
Tilsyn med broer: Arne Olsen
Eventuelt:
Kassereren overrakte en flaske og en stor tak til Martin Bruus Jensen for mange års arbejde som revisor for klubben.
Helle, Birgit, Laila og Ingrid fik alle en gave for deres indsats med rengøring af klubhuset siden sommer, da den daværende rengøringshjælp svigtede.
Henri Andersen forespurgte vedrørende ”Sikkerhed til SØS” kruset i januar, om betalingsformen.
Formanden oplyste, at der 200,- kr. pr. person og at tilmelding var bindende.
Ref. Bjarne